Texstøvler har bedst af langsom tørring ved stuetemperatur. Hvis fodtøjet er meget fugtigt, kan man fjerne eventuelle indlægssåler og stoppe støvlerne med aviser, som suger fugten.

Vi anbefaler ikke tørring i varmeskab og på radiatorer. Det kan ødelægge membranen, og på den måde risikerer du, at støvlerne ikke længere er vandtætte. Vi anbefaler heller ikke, at støvlerne bliver vasket i maskinen, da dette også kan ødelægge membranen.

Husk at imprægnere støvlerne grundigt. Både inden og efter de er taget i brug. Den ekstra beskyttelse mod fugt er med til at holde fødderne varme, og så er det også lettere at rengøre en imprægneret støvle.

Produkter, der indeholder silikone, må ikke anvendes, da det forringer texmembranens evne til at ånde.

Find butik

Tættest på dig